Biodiversitet er betegnelsen for mangfoldigheden i alt levende. Biodiversitet er således antallet af forskellige frøer og tudser i vandhullet, fugle på himlen, sommerfugle i engen, laver i klitterne og svampe i skoven. Biodiversitet er også arternes levesteder: Fiskenes søer og vandløb og billernes hule træer. Biodiversiteten bliver til i en stadig vekselvirkning mellem arterne og deres omgivelser. Derfor er processerne en vigtig del af biodiversiteten: Biernes bestøvning af blomsterne, krebsdyrenes gravearbejde i havbunden, stormens raseri i skoven og ved kysten og grundvandets udsivning i moserne.

Unaturligt hurtig uddøen

Man kender i dag 1,7 millioner forskellige arter af dyr, planter, svampe og mikroorganismer på jorden (Anon. 2010), men det virkelige tal vurderes at være mange gange højere. Alene herhjemme i Danmark rummer internetsiden allearter.dk en liste med mere end 22.000 arter, og listen mangler stadigvæk at blive opdateret med artsrige grupper af planter, svampe og mikroorganismer. Antallet af arter på jorden i dag er dog kun få procent af det antal arter, som har eksisteret på et eller andet tidspunkt (Raup 1994). Det skyldes, at arter uddør helt naturligt i evolutionens løb og bliver erstattet af nye arter. Denne uddøen sker hele tiden, normalt ganske langsomt. Men fem gange i jordens historie er en stor del af arterne forsvundet ganske brat i forbindelse med globale katastrofer i form af meteornedslag, voldsom vulkansk aktivitet, ændringer i atmosfære og klima og lignende. Efter disse katastrofer har naturen, med stor “opfindsomhed” befolket kloden på ny.

I dag befinder vi os i en situation, som kan sammenlignes med de fem tidligere globale katastrofer. Arter uddør i dag med en hastighed som er 100-1.000 gange større, end man skulle forvente i en stabil geologisk periode, som den vi lever i. Denne gang skyldes arternes uddøen dog ikke et fysisk eller kemisk fænomen, men derimod at mennesket har bemægtiget sig klodens plads, energi og råstoffer for at give plads til en stadigt voksende befolkning. Der er endnu en vigtig forskel mellem tidligere epokers masseuddøen og den, vi selv er årsag og vidne til nu: De fem tidligere udmærkede sig ved at frigive plads til ny evolution. Vores masseuddøen er kendetegnet ved, at vi mennesker optager mere og mere plads på bekostning af alle de arter, som vi ikke selv bruger eller fremmer i landbrug, skovbrug, havbrug og byer. Vi levner altså hverken plads til eksisterende arter eller til ny evolution.

2020-målet

Den stigende bekymring over tabet af biodiversitet blandt forskere, politikere og befolkning har ført til vedtagelsen af en række konventioner, aftaler og direktiver med det formål at passe bedre på naturens mangfoldighed og forhindre, at arter uddør. Blandt de vigtigste globale aftaler er FN’s biodiversitetskonvention fra 1992. Som en udløber af denne konvention vedtog FN i 2002 et mål om at nedsætte den hastighed som biodiversiteten forsvinder med inden 2010 (senere ændret til 2020). Forinden havde EU imidlertid vedtaget det endnu mere ambitiøse mål om at standse tabet af biodiversitet helt inden 2010.

Hvis succes skal vurderes efter, om målet nås, må 2010-målene betragtes som fiaskoer. Næsten alle lande, som har underskrevet målene, har indset, at de ikke har nået dem. Det gælder også for Danmark, som i den 4. landerapport til FN’s sekretariat for biodiversitetskonventionen konkluderede, at målet ikke var nået. På den anden side kan man også betragte fiaskoen som en ny mulighed. En grundig evaluering af, hvor langt man er fra at nå målet, kan nemlig være et godt udgangspunkt for fremtidige mål og indsatser, der virker.

Interaktivt kort over biodiversitet: Biodiversitetskort for Danmark – “bioscore”

Statens Naturhistoriske Museum: Sådan redder vi dyr og planter i de danske skove

 

Privacy Policy