Danmark var oprindeligt et skovdækket landskab, og derfor er størstedelen af Danmarks arter, herunder de truede, tilpasset et liv i skoven. I dag er kun 12,9 % af landet skovdækket, og selvom skovarealet er vokset meget de sidste 200 år (fra 2-3% i år 1800), så har den moderne træproduktion sat sit præg. Skovene er i dag mere ensartede med langt færre forskelligartede levesteder.

I forbindelse med marginaljordsstrategien i 1989 blev det besluttet at fordoble det danske skovareal (til 25%) over en trægeneration, hvilket svarer til en periode på 80 – 100 år. Hvis målet skal nås, skal der plantes gennemsnitligt 4.000 – 5.000 ha jord til med skov hvert år. Det er hensigten, at halvdelen af skovrejsningen skal udføres af det offentlige og halvdelen af private.

I lovgivningen har politikerne ikke understøttet denne ambition ved at give private et økonomisk incitament for skovrejsning, hvorfor en evaluering af skovrejsning viser at indsatsen allerede er langt bagud. Hvis private tilmed forventes at etablere urørt skov, er incitamentstrukturen endnu ringere.

Det er dog en udvikling der kan vendes, ved at engagere forbrugeren og skabe en katalysator for skovrejsning. De seneste år er forbrugerens bevidsthed i forhold til miljøet steget markant og samtidig er der kommet større fokus på bæredygtigt producerede lokale vare. Nordic Reforestation vil benytte dette momentum for grøn omstilling, ved at bidrage til oplysning gennem forbrugerens interesse for naturen og skabe rammerne for at være med til at forbedre miljøet. Da en del af fremtidens fødevareproduktion kommer til at foregå i byerne i såkaldte vertikale landbrug, opstår der mulighed for at omlægge landbrugsarealer til deres oprindelige formål, nemlig skov. Disse skove vil også blive etableret lokalt og vil derfor gøre forbrugeren (befolkningen) i stand til at følge væksten og benytte skovene til rekreative formål. Afledte gevinster fra indsatsen omfatter f.eks. øget kulstoflager, grundvandsdannelse og bedre grundvandsbeskyttelse.

 

Privacy Policy