En fremtid i en grønnere verden

Nordic Reforestation vil gøre skovrejsning til et folkeprojekt og ikke bare en CO2-donation. Derfor sikrer vi ikke alene at donationer udelukkende omsættes til ny skov, men vi gør det også muligt for alle at følge netop deres donation – helt ned til det præcise område, hvor træet, eller træerne står. Vi køber løbende nye områder og planter skov, så man er sikret sit træ allerede fra første donation.
Luftfoto af vindmølle

Fra donation til træ

Når man donerer til Nordic Reforestation, omsættes donationen til et antal skov-tokens, der bruges direkte til at købe træer for. Man vil altså kunne se, hvor mange træer man har købt, og præcist, hvordan ens donation er blevet brugt. Træerne koster fra en til fem skov-tokens, alt efter hvilket træ, man vælger, og en skov-token koster 120 kroner – så det kan man allerede plante sit første træ for.

Vælg dit yndlingstræ
Stifter af Nordic Harvest
Hos Nordic Reforestation kan man vælge, hvilke træer man helst vil bidrage med. Man kan vælge sit yndlingstræ, eller man kan vælge efter, hvor CO2-effektiv arten er – altså hvor meget CO2 træet absorberer. Der vil være omkring 30 forskellige arter at vælge imellem, og prisen afhænger af, hvad træet kræver af pleje, og hvor meget CO2 det absorberer.

Vi bruger i dag halvdelen af al frugtbar landjord på kloden til at skaffe os mad. Regnskove fældes for at gøre plads til marker og kvæg. Udledning af kvælstoffer giver iltsvind. Dyr forsvinder fordi deres levesteder inddrages til landbrug, og gavnlige insekter risikerer at uddø på grund af sprøjtegifte.

Vi har vænnet os til at kunne spise de samme fødevarer året rundt til konkurrencedygtige priser og altid frisk leveret. Og med det har vi skabt en fødevarestruktur der - lidt firkantet sagt - betyder at vi rydder regnskov i troperne, når vi køber en avocado i Danmark.

Opgøret med den gængse måde at producere på

Vi vil gøre op med den gængse fødevarestruktur, så vi kan få en reelt bæredygtig produktion af fødevarer, og vi vil gøre det oplagt for forbrugeren at tage del i denne omstilling.

Med moderne teknologi og nytænkning kan vi nu producere langt mere på mindre plads og med minimal miljøpåvirkning. Vores produkter er produceret lokalt og udmærker sig ved at have mere smag, større næringsværdi og længere holdbarhed end traditionelt producerede salater og krydderurter. Og lige så afgørende: Vi bruger hverken kunstgødning, gensplejsning, sprøjtemidler eller andre giftige kemikalier i vores produktion.

Fordi vi har tænkt stort og effektivt fra starten, kan vi producere bæredygtigt grønt til økologiske priser, i en meget høj kvalitet og med mere smag. På den måde gør vi det nemmere for forbrugeren at træffe det rigtige valg - også på miljøets vegne. Med andre ord får vi det det rationelle og moralske valg til at gå hånd i hånd og gør det indlysende at vælge bæredygtigt.

Skovene tilbage

Men det bedste af det hele er, at vi kan begynde at give naturen tilbage til landet.

Før landbrugsrevolutionen var Danmark dækket af skov, men gennem mange generationer har vi fældet skoven for at give plads til et højeffektivt landbrug, hvor biodiversiteten stort set er udryddet. For 300 år siden stod det så grelt til, at blot 2% af Danmark var dækket af skov, og siden da er vi kun nået op på 14%.

Med Vertikale landbrug kan vi året rundt producere bedre og reelt bæredygtige produkter på en brøkdel af det areal der bruges i dag. Derfor har vi nu alletiders mulighed for at begynde og frigøre landbrugsjord, så vi kan genskabe den skov vi har fældet. Vi starter med salater og krydderurter, men udviklingen går lynhurtigt - om bare et til to år vil vi kunne producere bær og indenfor fem til ti år kan vi også producere rodfrugter på vertikale farme.

Luftfoto af vindmølle

Besøg dit træ

På baggrund af Nordic Reforestations opkøbsstrategi vil man også kunne vælge i hvilket område, man ønsker at plante sit træ. Der vil altså være meget kort fra donation til gåturen i den skov, man selv har været med til at plante.

Luftfoto af vindmølle

Mere engagement

Vi vil gøre det til en sport at plante skov. Derfor gør vi det muligt at komme så tæt på træerne som muligt og få andre med på idéen. Udover at kende den præcise lokation på træerne, man har været med til at plante, kan man også følge dem via satellitbillede, hvor man ikke blot kan følge deres vækst, men også se, hvordan de ånder i realtid. Desuden kan man dele sin skovstatus - hvor mange og hvilke træer, man har plantet - og derudover få oplevelser, som for eksempel besøg hos Nordic Harvest – verdens største vertikale farm i Taastrup. Sidst men ikke mindst giver vi virksomheder mulighed for at købe deres helt egen navngivne skov. Det kan for eksempel være et alternativ til motorvejsskilte, hvor firmaskoven dukker op på bilernes navigation.

Luftfoto af vindmølle

Forskning

I samarbejde med Ole Kim Hansen, lektor ved institut for Geovidenskab og Skovforvaltning ved Københavns Universitet, vil vi desuden løbende arbejde med forskellige forskningsprojekter omkring skoven i Danmark. Det kan for eksempel handle om klimatilpasning, genetik, biodiversitet eller balance mellem skovbrug og natur.